Boosting Business

NEWS

 

Tilmeld vores nyhedsbrev

 


 


 

WORKS

2013-05-29 14:34:55 | Kategori: Bureauet

mediegrafiker svendeprøve aarhustech grafisk design

EKSAMEN STILLE!

 

 

Efter 6 ugers intens arbejde med produkter, dokomentationer, redegørelser og præsentationer til mit portfolio, var dagen for aflevering kommet. På billedet ses det fysiske portfolio i akryl omslag og laserudskåret tekst. Til eksamen skal et fysisk og et digitalt portfolio afleveres til sensorerne. Det digitale afleveres via et link til vores private onlineportfolio, én uge før eksamensdagen. På eksamensdagen skal jeg forsvare portfolioets produkter overfor sensorerne i form af mine valg af eksempelvis form, farve og æstetik.


Hvad er der i sådan et portfolio?

Eksamensportfoliet skal indeholde produkter som jeg har produceret efter de grafiske standarder. Der er 4 kompetencer som skal opfyldes, Typografi og ombrydning, Grafik og billede, Grafisk design og Forståelse for grafisk produktion og workflow. Det et krav at mindst ét af mine produkter er en digital produktion. Eksempelvis en hjemmeside, flash produkt, interaktiv pdf, eller video.
Jo mere avanceret mine produkt er, jo større er mine kompetencer indenfor den grafiske branche. Vi har dog alle vores "specialer" indenfor nogle af kompetencerne, så hvis man har elevplads hos et webbureau, så er det ret begrænset hvor stærk man er i InDesign og typografi og ombrydning.

Mit portfolio indeholdte:

TYPOGRAFI OG OMBRYDNING:
Magasin produktion efter grafiske typografi og billedstandarder (InDesign)

GRAFIK OG BILLED:
Billedmanipulation og sammenkopiering af billeder (Photoshop)

GRAFISK DESIGN:
Logodesign med målgruppe og signalværdi (Illustrator)

GRAFISK PRODUKTION OG WORKFLOW:
Webapp med jQuery, HTML5 og CSS3 testet på smartphone og tablet (Dreamweaver)

Bedømmelsen
Under eksaminationen bliver mine produkter gennemgået og diskuteret enkeltvis. Til sidst kigges der kort på den bundne opgave der blev trukket til klassen. Denne gang var det en 3,5 timers webopgave (hjemmeside) og en 3,5 timers grafisk design og typografi opgave. Den bundne opgave kan være 2x3,5 timer eller 1x7 time. Skulle de ske at man klokker i det til prøven, og opgaverne ikke bliver færdige eller ikke er gode, har portfoliet heldigvis den største værdi for hvilken karakter man får.

Et portfolio kan indeholde alt fra 25 til 300 sider, alt efter hvor meget man har beskrevet og dokumenteret. Jeg havde selv lidt over 100 sider i mit portfolio. Det er selvfølgelig ikke antal sider som har betydning for karaktere, men indholdet. Nogle vælger at vise deres screenshots for dokumentation på én side af gangen, i stedet for at vise flere mindre.
Hvis man regner på det, er der ikke meget tid til at vise 300 sider på 30 min. plus gennemgang af den bundne opgave bagefter.

Portfolioets omslag og design har ikke betydning for karakteren, men man vil alligevel gerne aflevere et svendestykke, som vækker opmærksomhed. Det er mange måder at lave omslag på. Den mest traditionelle er en sort A3 mappe, med plastiklommer.

Hverdag igen
Hverdagen er startet igen, og man kan nu sætte sig på kontoret og arbejde med opgaver der reelt skal bruges og vises for nogen. Weekenderne kan nu bruges på afslapning, og man kan for en gangs skyld spørge sig selv i løbet af ugen "hvad skal jeg mon give mig til i weekenden?" Der har været nogle lange aftener op til eksamen, og nu nåede jeg endelig i mål og kan kalde mig svend.

Inden jeg skal have et fast job, har jeg et par måneder tilbage her hos mit praktiksted, Boostingbusiness.

 

 

 

Jeg håber at det var spændende læsning, og det gav et indblik i hvad en Mediegrafiker skal kunne arbejde med.

Der er endnu ingen kommentar til dette indlæg, bliv den første til at skrive en kommentar.

Navn: *

E-mail: *

( bliver ikke vist )

Hjemmeside:

( husk http:// )

Kommentar: *

Følg med i dette indlæg via RSS eller ATOM